Michael Jackson

Van Wikipedia

Dit artikel is gesjreve (of begós) in 't Mestreechs. Laes hie wie v'r mit de versjillende saorte Limburgs ómgaon.


Jackson in 2003

Michael Joseph Jackson (Gary, Indiana, 29 augustus 1958 - Los Angeles, 25 juni 2009) waor 'nen Amerikaanse popzenger, songwriter, danser, en producent. Heer begós zien carrière in de jaore zèsteg bij Motown en woort in de jaore tachteg ein vaan de meis geleefde popstare aller tije. Ziene plateverkoup is oongewoen hoeg en zienen excentrieke levesstijl waor alum bekind. Zoewel bij leve es nao zienen doed gaof 't controverse roond diverse geröchte roond zie kindermisbruuk; besjöldeginge daovaan zien noets beweze. Zien bijnaome waore de King of Pop en Wacko Jacko.

Biografie[bewirk | brón bewèrke]

Jackson woort in 1958 gebore es vijfde zoon vaan Joseph Jackson en Katherine Jackson. De femilie zouw oeteindelek oet nege kinder goon bestoon. Zien ma waor Jehova's getuige, en de kinder woorte ouch zoe opgetrokke. Tot 1987 hoort Michael formeel tot dees gemeinsjap. Michael Jackson vertèlde later tot z'ne pa häöm en zien breurs en zusters zwoer mishandelde. Al vreug trooj heer op mèt zien breurs oonder de naom The Jackson Five, op las vaan ziene pa, en in 1968 weure de vijf door Diana Ross, coryfee vaan de zwarte muziek, oontdek. In 1971 geit 'r e paar jaor laank solo; later nump heer 'n filmrol aon. Naotot heer in 1979 zien carrièr nui opnump geit 't hel, zoewel artistiek es commercieel. Zien albums verkoupe beter es die vaan welken arties daan ouch, en heer weurt vaan hoeg tot lieg gepreze um zien gooj combinatie vaan commercie en kwaliteit. Evels raak heer door zienen extreme riekdom geïsoleerd en es heer in 1986 alle rechte vaan de Beatles opköp verleert heer de vrundsjap mèt Paul McCartney en Yoko Ono. In 1988 köp heer e groet stök groond wat heer es kinderparadies inriech en Neverland duip. Heer zelf meint tot heer in zien jäög 't kind-zien heet mote misse en dat noe in wèlt hole. Ouch oonderhèlt 'r vaanaof deen tied ummer vrundsjappe mèt kinder, en liet heer dèks (doed)kraanke keender nao zie landgood koume.

Intösse heet heer ziech mèt diverse plastische operaties vaan zwarte mins tot witte mins laote umbouwe, mèt desastreus gevolge: z'n huid weurt abnormaal wit en Michael moot veurtaan oet de zon blieve, en zien neus bliek nao e paar correcties lankzaam eweg te rotte (heer geit wijer door 't leve mèt 'n prothese). In 1994 trouwt heer mèt Lisa Marie Presley, dochter vaan Elvis Presley, wat 18 maond doorde. Daonao waor heer vaan 1996 tot 1999 getrouwd mèt Debbie Rowe.

In 1993 besjöldeg 'ne jong Jackson devaan häöm seksueel misbruuk te höbbe; 't proces weurt nao 'n sjikking aofgebroke. In 2004 koume mierdere kinder en hun awwers mèt besjöldeginge vaan aonranding; de rechszaak eindeg op 14 juni 2005 mèt unaniem vrijspraak door de jury. Jackson heet intösse 'n sjöld vaan mie es 200 miljoen dollar opgebouwd.

Doed[bewirk | brón bewèrke]

Op 25 juni 2009 kaom Jackson um 't leve door 'nen hartstèlstand. Zienen doed kaom veur de boetewereld compleet oonverwach: 'n oetgebreide concertserie stoont zjus veur de deur. De sjöld woort gelag bij Jackson ziene privédokter Conrad Murray. Murray had häöm d'n tied daoveur diverse zwoer slaopmiddele veurgesjreve, en Jackson zien acute doedsoerzaak waor 'nen euverdosis propofol. D'n dokter woort aongeklaag veur doed door sjöld, boe heer op 7 november 2011 sjöldeg aon woort bevonde. Murray woort veroerdeild tot veer jaor gevaangenis; um good gedraag woort heer in 2013 vrijgelaote.

Leaving Neverland[bewirk | brón bewèrke]

Ouch nao de vrijspraok bleve vaan diverse kante besjöldeginge vaan kindermisbruuk koume. Begin 2019 kaom de documentaire Leaving Neverland oet, boe-in twie manslui, Wade Robson en James Safechuck, beweerde tot ze es keend op Neverland waore misbruuk. Väöl lui raakde euvertuig door de documentaire; diverse radiozenders weigerde d'n tied daonao Jackson ziene meziek oet te zende of wouwe 'm allein ingekaderd drejje. Aandere meinde tot de filmmekers al te einzijeg 'ne kant hadde gekoze en weze trop tot ieder oonderzeuk nao Jackson zien pedoseksualiteit al boetegewoen groondeg waor verloupe en niks had opgelieverd.

Muzikaal carrièr[bewirk | brón bewèrke]

In 1969 lökde 't Diana Ross de door häör oontdekde Jackson Five tot staardóm te bringe: de veer oetgebrachde singles woorte allemaol nómmer-1-hits. In 1971 brach Michael 'n solosingle oet, Got to be There, die neet nao nómmer ein sjoot, al deeg 'n later hit, Ben, dat wel. Heer späölde nog inkel rölkes in films en kierde noe en daan trök tot de Jacksons, wie de gróp intösse waor goon heite. In 1979 lanceerde heer obbenuits zien solocarrièr, deeskier mèt oonmiddellek succes: 't album Off the Wall haolde oeteindelek negetien miljoen verkochte exemplare. Nog väöl succesrieker woort Thriller, mèt wereldwied al zesteg miljoen stök verkoch. Op dees plaat combineert heer succesvol de typisch zwarte beats (vaan oet zien Motown-periood) mèt gemekelek in 't gehuur ligkende en toch prikkelende melodieë; alle muziek weurt door häömzelf gesjreve. De singles vaan dit album, boe-oonder twie duette mèt Paul McCartney, score 'n oongeluifelek succes. De opvolger, Bad (album), verköp get minder good, intösse rijs Michaels staar nog ummer, ouch al door zien frequente media-versjijninge. Nao 't ouch good verkoupend Dangerous bringk 'r tien jaor laank gei nui album mie oet, al kump 'r noe en daan nog wel mèt 'n single, wie You are not Alone in 1995. De critici zien euver zien nui werk väöl minder good te spreke en in de media weurt ziene naom mie mèt alle affaires es mèt muziek in verband gebrach. In 2001 bringk 'r Invincible oet, commercieel e maotig succes, boe-euver de meininge vaan recensente verdeild zien.

Discografie[bewirk | brón bewèrke]

Albums[bewirk | brón bewèrke]

  • 1972: Got to be there (Motown)
  • 1972: Ben (Motown)
  • 1973: Music and Me (Motown)
  • 1975: Forever, Michael (Motown)
  • 1979: Off the Wall (Epic Records)
  • 1981: One day in your life (Motown)
  • 1982: Thriller (Epic Records)
  • 1984: Farewell my summer love (Motown)
  • 1987: Bad (Epic Records)
  • 1991: Dangerous (Epic Records)
  • 2001: Invincible (Epic Records)

Compilaties[bewirk | brón bewèrke]

  • 1976: Best of Michael Jackson
  • 1995: HIStory
  • 1997: Blood on the Dance Floor
  • 2003: Number Ones
  • 2004: Michael Jackson: The Ultimate Collection
  • 2005: The Essential Michael Jackson

Extern linke[bewirk | brón bewèrke]

Aafkomstig van Wikipedia, de Vriej Encyclopedie. "https://li.wikipedia.org/w/index.php?title=Michael_Jackson&oldid=460983"